Når historien bobler i flasken

Hos Frisk Bryg vil vi flaske Sønderjyllands historie og bringe den til live gennem kunst og nærvær. Vores etiketter er ikke bare pynt – de er visuelle fortolkninger af lokale fortællinger, formidlet med samme varme og tyngde, som da bedstefar satte sig på hug, kiggede mig i øjnene og sagde: “Hør nu her, knægt!” Lige dér – midt i hans fortælling – smeltede tid og sted sammen. Det nærvær er sjældent i dag, men vi vil finde det frem igen, én øl ad gangen.

Hos Frisk Bryg starter alt med den lokale historie – især fra Aabenraa Kommune, hvor vi bor og brygger. Vi opsnuser fortællingerne selv, får dem genfortalt og indlæser dem som små videoindslag, som du kan se ved at scanne QR-koden på flasken. Videoerne er tekstet på klart dansk – ja, bedre end når Landmand søger kærlighed prøver at oversætte sønderjysk på TV 2.

Nedenfor kan du dykke ned i nogle af vores tidligere udgivelser og opleve, hvordan historie, kunst og smag går op i en højere enhed.

Mission

Frisk Bryg forener sønderjyske historier, kunst og smag i eksklusive, håndlavede øl. Hver øl brygges kun én gang (medmindre efterspørgslen er så stor, at vi ikke kan lade være med at brygge den igen) og rummer en lokal fortælling, der kan opleves via QR-kode på flasken. Vores mission er at flaske fortiden og forme fremtiden – med kvalitet, bæredygtighed og ægte smagsoplevelser.

Vision

Vi vil genoplive fortælletraditionen gennem nyskabende øl, der forfiner de smage, du allerede kender – bare bedre. Med Bryggerens Frikvarter som kreativ legeplads og i tæt dialog med vores lokalsamfund skaber vi øl, der overrasker, udfordrer og begejstrer.